Kursur og retreats
Retreats
WEEKENDRETREATS PÅ STRANDGÅRDEN MØN OG KIRSEBÆRGÅRDEN I ODSHERRED
Ro til kroppen og hovedet er som balsam for sjælen – En weekend med yoga, meditation og mindful sansevandring og sauna og havbad eller vildmarksbad.
En weekend til at lade op på og gøre noget godt for DIG
Ude i det danske land findes der mange dejlige steder, der skaber ro og afslapning for sjælen. Jeg har fundet frem til Strandgården – en rigtig lille idyllisk perle og fredfyldt oase på det sydlige Møn. Her lægger freden sig over dig, så snart du træder ind på området. Strandgården Møn har lagt rammer til mange retreats og fordybelsesophold. Her kan du ikke andet end lægge hverdagen helt bag dig for en stund og bare nyde at være.
Det samme gælder for Kirsebærgården, der ligger i den skønneste natur midt i Odsherred og langt væk fra hverdagens stress og jag. Også her vil naturen og de skønne omgivelser synke ind i hoved og nervesystem, så du ikke kan andet end at komme ned i gear og både tænke og trække vejret langsommere.
På disse weekendretreats vil der være en masse dejlig yoga og meditation og mindfulness. Styrkende og smidiggørende hatha yoga om morgenen, der vækker din krop og skaber kontakt mellem krop og hovedet med bevidstheden på dit åndedræt. Om eftermiddagen vil vi forkæle kroppen og sindet med den rolige og meditative yin yoga. En åbning af kroppen sammen med de lange rolige stræk og stillinger, der hjælper sindet ned til ro på et dybere plan.
Herudover vil vil lave meditationer i forlængelse af yogaen – og måske udenfor, når vejr og vind tillader det. Om lørdagen vil vi gå på opdagelse i sansernes verden og forbinde os mere med livet med en mindful sansevandring, der vil hjælpe dig til at komme ned i kroppen og samtidig øve dig i være med det, der er. Fra køkkenet vil vi blive forkælet af de lækreste vegetariske og veganske retter tilberedt af de bedste råvarer.
Lørdag eftermiddag efter vores sansevandring vil der være lidt at spise og så vil der være varmet op i saunaen til dem, der har lyst, hvor der også vil være mulighed for at kombinere det med havdyp ved stranden (Strandgården Møn) og vildmarksbad og koldbruser (Kirsebærgården i Odsherred), hvor der inviteres til afslapning og hygge i saunaen og måske med en frisk tur i havet eller under den kolde udendørsbruse og tilbage til den dejlige varme sauana, hvis du har lyst. Og ellers er det bare slappe af og nyde, at du intet skal udrette og bare kan være dig.
Skal du med?
Jeg vil glæde mig til at have dig med til en rigtig dejlig weekend, hvor du vil blive forkælet i krop og sjæl og få fyldt godt op på “energi-kontoen”.
Mange glade yogahilsner
Kate
Ring eller skriv endelig for mere information:
Tlf.: (+45) 60 38 87 82 – km@hilaris.dk
Tilmelding
Ring til Tlf.: (+45) 60 38 87 82
Skriv til: km@hilaris.dk – angiv fulde navn, adresse og tlf.nr.
Har du brug for hjælp?
Har du spørgsmål eller andre henvendelser, er du meget velkommen til at kontakte mig