Projekt

Når vi praktiserer taknemmelighed betyder det, at vi minder os selv om de ting i livet, som rent faktisk gør os godt.

For mange af os bliver det en vane at koncentrere os om alt det, der gør os kede af det, gale, irriterede, frustrerede og triste. Men livet er jo ikke kun det, der gør os i dårligt humør. Uanset, hvad der sker for os og omkring os, så er der – når vi løfter blikket og kigger lidt mere frem og ud til siderne – en hel masse andet, der kan gøre os glade eller taknemmelige. Noget som alligevel kan trøste os og løfte os og skabe tryghed for os.

Lad sindet beskæftige sig mere med det, der løfter dig

Men hvis du kun fokuserer på livets skyggesider, så lever du kun et halvt liv. Livet er et sammensurium af det, vi kalder godt og skidt. Så hvorfor ikke i stedet lukke meget mere ind i vores bevidsthed af det, der løfter dig – både i dit humør og som menneske..!? Vi ekspanderer og åbner op – lukker mange flere muligheder ind, når vi ikke kun ensidigt fokuserer på triste og svære ting.

Og det kan selvfølgeligt være nemmere sagt end gjort. Når vi føler, at livet går os i mod og får følelsen af, at alle døre lukkes, kan det være svært at se, at der skulle være noget at være taknemmelig for…!?

Væn dig til at tænke over, hvad der gør dig glad!

Men hvis du beslutter dig for at sætte dig ned og se efter det, så er jeg sikker på, at du nok skal komme på nogle ting. Det kan være det, at du har et hjem at komme hjem til. Et sted, hvor der er ro og tryghed og rart at være – et sted hvor du kan lade op. Det kan være den gode ven eller veninde, du har, som du ved at uanset hvor meget eller hvor lidt I ses, så vil han/hun altid være der for dig. Det kan være en god kollega, som altid kan få dig i godt humør, eller som støtter dig i dit arbejde. Det kan være et dejligt minde om noget, der har været – eller en glæde over noget du skal.

Der sker det magiske, at når først du vænner dig til at stoppe og ind i mellem tænke over (og meget gerne skrive ned) de ting, der gør dig glad og som du føler dig taknemmelig over. Så bliver det hele tiden lettere og lettere at se disse ting. Du åbner dine øjne og dit sind for det gode og positive.

Det betyder ikke, at du så pludselig bliver ligeglad og uansvarlig over for alt det, der er svært. For det er ikke det, der er meningen. Der vil altid være ting, vi skal reflektere over og tage os af, som hører til “kurven” med de mindre sjove ting. Og det er selvfølgelig helt i orden at være vred, ked af det eller frustreret. Men som sagt er det meget let at lade lige netop dette blive en vane, hvis ikke du øver dig i at fokusere på andre ting også.

Skriv hver dag 3-5 gode ting, der gør dig glad!

Og det er så her at du kunne være en rigtig god vane på daglig vis at sætte dig ned og skrive 3-5 gode ting for dagen. Ting som gør dig glad og løfter dig. Noget som er sket, noget som du har, er eller skal. For når du gør det, så kommer der mere balance i dit hoved. Det betyder, at du bliver meget mere nuanceret i din tilgang til livet og de omstændigheder du kommer i. Mange situationer vil blive tacklet med en meget større ro – med tillid til, at alting ordner sig.

Så træn din hjerne i at tænke mere nuanceret i et mere klart lys.

God fornøjelse – og alt det bedste til dig!
Kate

Hvad skal vi med det lange dybe åndedræt? Rigtigt mange af os tænker sjældent over vores vejrtrækning. Medmindre vi bliver stakåndet af noget fysisk, så som at løbe efter bussen eller gå op af trappen fordi elevatoren er i uorden. Det er der, vi finder ud af, hvor dårlig form vi faktisk er i, og så griner vi lidt af det…

Men selv mange, der jævnligt dyrker motion, er sjældent rigtigt bevidste om vejrtrækningens betydning, og hvordan vi trækker vejret optimalt. Og det er rigtigt ærgerligt – hvad end du dyrker motion eller ej – eller er stresset eller ikke specielt stresset. For det betyder i sidste ende, at du ikke gør det bedste for din krop. At du ikke udnytter din krops kapacitet og muligheder. Og dermed får du ikke hjulpet kroppen med at give slip på det, den ikke længere har brug for af affaldsstoffer.

Modsat får du heller ikke den optimale udnyttelse af det ilt, som din krop har mulighed for at indtage. Og som den har brug for at indtage for at fungere bedst muligt. Og med kroppen mener jeg ikke bare kroppen syd for halsen – men også dit hoved – altså det yderst vigtige organ, nemlig hjernen.

Dårlig iltudveksling i kroppen gør os syge

Hvis ikke vi får ilt nok bliver vi syge. De steder i kroppen, der ikke får ilt forgår (gælder i øvrigt i alt levende – også planter) – dvs. visner og dør. Så ilt er livsnødvendigt for at fungere og være sund og rask.

Desværre sker der ofte det, at når vi har travlt og er pressede, eller koncentrerer os om noget. Eller laver noget, som vi synes er svært eller ubehageligt. Så har vi tendens til at holde vejret. Eller i hvert fald trække vejret mere overfladisk. Og for mange af os, bliver det en vane at trække vejret overfladisk. Det vil sige, at vi kun bruger det øverste af brystet i vejrtrækningen. Det betyder, at din krop ikke får det nødvendige iltindtag. Og det vil på den lange bane skabe en negativ spiral af effekter i kroppen, som efterhånden bliver selvforstærkende, og vil forværre din tilstand i kroppen.

Et eksempel vil være, når vi netop er pressede eller stressede, så glemmer vi at trække vejret ordentligt. Vi mister efterhånden mere og mere forbindelsen med kroppen og fornemmelsen af, hvordan den har det. Så bliver vi anspændte, får myoser, knugen i brystet og oplever svimmelhed. (Disse symptomer er ikke KUN forårsaget af dårlig vejrtrækning, vil jeg skynde mig at sige…). Og når vi har det skidt, bliver vi ofte endnu mere uopmærksomme på vores vejrtrækning, fordi vi koncentrerer os om alt det, der ikke føles rart. Alt det der gør ondt og er ubehageligt – både fysisk og mentalt. Ja, så ondt bliver bare værre.

Men den gode nyhed er: At det kan vi heldigvis gøre noget ved… 🙂

Dit åndedræt kan også påvirke din krop positivt

Ved at vende opmærksomheden mod vejrtrækningen, kan vi vende denne negative spiral. For når vi bliver opmærksomme på vejrtrækningen, kan vi bevidst ændre på den og på den måde påvirke vores nervesystem og kredsløb i positiv retning. Så lær at blive bevidst om, hvordan du kan bruge åndedrættet, så du kan trække vejret mere hensigtsmæssigt. Så vil du kunne skabe en sundere og friskere både krop og sind.

Påvirkningen af dit nervesystem med dit åndedræt er ekstrem nyttig viden. Og det er et essentielt redskab for folk med stress.

Så uanset om jeg underviser i yoga eller har folk i forløb til håndtering af stress og frygt, så er vejrtrækning et essentielt emne, jeg arbejder med hele tiden. Og et af de vejrtrækningsøvelser jeg bruger er: Det lange dybe åndedræt.

Det lange dybe åndedræt

Det lange dybe åndedræt forklarer jeg i videoen her. Og det som det lange dybe åndedræt gør er bl.a. at holde hjernen og bevidstheden i fokus på åndedrættet. Så hovedet er i ro. Og så påvirker de dybe åndedrag den del af nervesystemet som får din krop ned i gear. Dvs. dette åndedræt sænker hjerterytmen og får dine blodkar til at slappe af, så blodtrykket sænkes.

Når du træner dette åndedræt jævnligt – gerne dagligt – så lærer din krop automatisk at trække vejret dybere – også når du ikke tænker over vejrtrækningen. Det vil sige, at du træner dine åndedrætsmuskler, som sidder både i brystkassen og i maven til at slappe mere af og være mere aktive i vejrtrækningen. Og på den måde vende den negative spiral til en positiv spiral med en dertil følgende bedring af din krops tilstand.

Så træn det dybe åndedræ og nyd den positive effekt af den både i kroppen og i hovedet 🙂

Rigtig god fornøjelse!
Kate

Hvad er en Eisenhower Matrix? Mange af os fylder vores liv med rigtigt mange opgaver, som vi ofte render rundt med tungen ud af halsen for at nå at gøre. Vi er vældigt gode til at blive ved med at fylde på, men får sjældent stoppet op og tænkt nærmere over, hvad det egentligt er, vi bruger tiden på…?

Giver det mening, alt det vi bruger tiden på?

Er det vigtigt for os?

Eller gør vi det mere for andres skyld?

For anerkendelse?

Bringer det os hen mod et liv, som gør os glade, hvor vi får brugt os selv på den bedste måde?

Kunne vi egentligt godt uddelegere eller helt eliminere nogle af de opgaver og gøremål?

Måske kender du allerede til Eisenhower matrixen og ved, hvor fantastisk den er til at få et overblik over hvilken slags opgaver og gøremål, som du bruger din tid på i forhold til vigtigheden af dem. Hvis ikke du kender den, så kan jeg afsløre, at den er et meget, meget overskueligt redskab til at finde ud af, hvor hensigtsmæssigt, du bruger din tid, og ud fra det prioritere og vægte dine opgaver på mere meningsfuld og gavnlig vis.

De 4 kvadranter i Eisenhover Matrix

Eisenhowers matrix er delt op i 4 felter, som anskueliggør hvorvidt hver enkelte opgave er:

1) Haster og vigtig
2) Haster ikke men vigtig
3) Haster men ikke vigtig
4) Haster ikke og ikke vigtig

En vigtig opgave betyder i denne opgave en opgave, som giver mening for DIG – en opgave som gavner dig og dit liv, og hjælper dig derhen, hvor du gerne vil være i livet.

1. Kvadrant

Her er opgaver der skal gøres snarest – i dag eller i morgen eller meget snart – og de giver mening for dig. De er med til at skabe et godt liv for dig. Mange mennesker har rigtigt mange opgaver liggende her. Opgaver som de vurderer som vigtige og haster. Men hvis du udfylder en sådan matrix kunne du måske være ærlig og se på: Er de reelt vigtige ALLE opgaverne? Eller måske er der nogen af opgaverne, der faktisk ikke haster, når det kommer til stykket – men kan sættes over i 2. kvadrant, hvor der ligger de mere langsigtede opgaver. Opgaver som du har mulighed for at planlægge og tænke lidt mere over.

2. Kvadrant

Denne kvadrant indeholder de opgaver, som er med til at give dig det gode liv på lang sigt. Det er ting, du kan planlægge og arbejde på igennem længere tid, men som i aller højeste grad hjælper dig til at skabe det gode og meningsfulde liv. Her kan du være opmærksom på, om du har sat nogle opgaver her op, som kræver noget tid, men som egentligt ikke giver mening alligevel. Så må de flyttes.

3. Kvadrant

Her er der mange, der har opgaver i. Her kan ligge mange opgaver, som vi “troede” var vigtige, når de nu også var hasteopgaver, men som i virkeligheden ikke rigtigt bringer os videre eller giver mening i vores arbejde eller privatliv. Her ligger opgaver, som skal laves på den ene eller den anden måde, fordi nogen synes, de er vigtige. Men de er ikke vigtige for dig, og det er opgaver, som ikke nødvendigvis ikke behøver at blive lavet af dig. Måske har du påtaget dig opgaver her for at være flink og blive anerkendt. Men de gavner dig egentligt ikke på nogen måde.
Derfor bør de automatiseres eller uddelegeres til andre.

4. Kvadrant

I den sidste kvadrant i Eisenhower matrix ligger de opgaver, som hverken haster eller på nogen måde er vigtige for dig. Hvis du bruger meget tid på opgaver, der ligger her, så vil jeg anbefale dig at stoppe STRAKS. Disse opgaver suger dig tør for energi. Rene energityve. UD med disse opgaver! De tjener intet formål.

De kan måske være svært at udfylde Eisenhower matrix første gang. Men forsøg dig alligevel. Det kan være du får dig en øjenåbnende overraskelse – og derved muligheden for at gøre noget anderledes.

Nogen siger, at man kun skal lave én som gælder samlet for sit arbejde og sit privatliv. Jeg vil dog klart anbefale, at du laver øvelsen for hhv. dit arbejde og dit privatliv, og holder det adskilt – medmindre det selvfølgelig giver mere mening for dig at samle det!

Rigtig god fornøjelse! 🙂
Kate

Et godt grin er sundt for kroppen og sindet på SÅ mange måder. Det holder kroppen ung og huden smuk – og det kan lette et måske ellers trist humør. At grine kan få de triste tanker lidt på flugt, så vi kan få overskud og plads i hovedet til at tænke mere glade tanker – og det stimulerer vores kreative sind, så vi begynder at se nye muligheder og idéer.

Kroppen har stor gavn af de endorfiner, der frigives, når vi griner, da endorfiner mindsker oplevelsen af smerter, og det får blodkarene til at slappe af, så blodtrykket sænkes, og blodgennemstrømningen bedres i diverse organer og legemsdele.

Styrk dine sociale kompetencer med et grin

Og så er et godt grin også en relationsskaber af første grad. Når vi griner sammen med andre, føler vi et fællesskab med de mennesker. Vi får sænket parederne og viser lidt mere af os selv og kan lettere slappe mere af sammen med andre. De fleste mennesker vil være langt mere tiltrækkende, når de smiler og griner, end når de er triste og lukkede. Det betyder ikke, at man ikke kan være trist, træt, vred eller i sorg. Men det kan være en ny måde at være i livet på, når du bliver opmærksom på at lukke letheden og latteren ind i passende portioner, så det får lov at fylde lidt mere i stedet for det triste og sure.

Måske falder et godt grin dig ikke så let. Fortvivl ikke. Det at kunne grine kan optrænes. Du kunne tænke over, hvilke typer mennesker, du omgåes, for vi spejler ofte vores omgivelser – uanset om vi er bevidste om det eller ej. Så indser du, at du har for få lattermilde personer omkring dig, så overvej om der er nogen, du kunne have glæde af at se lidt mere!? Eller måske kunne du gå ind og se noget stand-up comedy eller se nogle sjove film.

I hvert fald gør noget, som får dig i et lettere humør – tag ikke alting for tungt! Grin..!

I dette klip fortæller jeg dig, hvordan du kan lære dig selv at give slip på tanker! Alt for mange af hos føler ikke, vi kan styre, hvad det er, der kører igennem hovedet på os, og hvor meget vi lader os rive med af disse tanker. Det har den triste konsekvens, at vi bliver gjort til ofre for vores tanker. Det vil sige, vi tror, at det ikke er noget, vi kan styre og gøre noget ved… Men det kan vi faktisk godt – eller vi kan i hvert fald styre, hvordan vi forholder os til det, der kører igennem hovedet på os. Hvordan du gør det, kan du finde ud af ved at se videoen her. Tag kontrollen over dine tanker, handlinger – og dit liv – og lev et tilfredsstillende liv uden stress!

Hjertemeditation er en nem og virkningsfuld måde til hurtigt at opnå ro i både kroppen og i hovedet.

Når hverdagen kører med de mange ting vi skal og skal huske og skal ordne, så kan det for mange af os være svært huske at få stoppet op og få samlet tankerne, få trukket vejret og lige holde kroppen i ro.

Men det at kunne stoppe op er især vigtigt for dig, der har virkeligt travlt. For det giver din hjerne mulighed for at “trække vejret”, så tankerne kan samle sig og du igen kan fokusere og prioritere de vigtigste ting først. Hvis vi barer kører derud af uden pauser, kan vi nemt komme til at miste overblikket, og så bliver mange opgaver ofte meget mere mere uoverskuelige, end de ellers ville være.

Hvem er hjertemeditation særlig god til?

Hjertemeditation kan bruges af alle, der har brug for en pause ind i mellem til lige at trække vejret og il at få samlet tankerne til en fokuseret bevidsthed om de ting, der foregår. Og der er vel egentligt ikke særligt mange, der ikke kan bruge dette ind i mellem 🙂

Når vi hjælper hjernen med at holde fokus får vi også lettere ved at overskue ting. Humøret bliver også bedre, fordi vi ikke så let bliver revet med af det, der sker omkring os. Så hjertemeditation kan bruges både af dig, der oplever stress, og dig der bare er almindelig “travlhed i hovedet”, hvor bægeret føles lidt fyldt. Og sidst men ikke mindst brug også gerne hjertemeditation, selvom du ikke oplever det store pres, men stadig gerne vil pleje og gøre gode ting for dig selv.

Husk at pleje dig selv!

Hvis du husker at pleje dig selv ved bl.a. at optræne sindet til at holde sig i ro. På den måde forebygger du også risikoen for at få stress. Og alt andet lige, er det altid bedre at forebygge end at skulle til at reparere og genopbygge. Så lav meget gerne hjertemeditation forebyggende så får den gode vane med jævnligt at holde de vigtige pause fra hverdagens mange input. Men selvfølgelig også brug den ved oplevelsen af stress og travlhed, hvor det er yderst nødvendigt at få givet slip på tankemylder i hovedet eller uro i kroppen.

Bare 2 minutter er nok til at skabe ro – men du må selvfølgelig altid gerne lave den i længere tid, hvis du vil <3

Hvis du har svært ved at give slip, så kan det efterhånden blive en dårlig vane at gøre sig til offer for begivenhedernes gang omkring én. Hvis du føler dig som et offer, vil du altid skyde skylden på andre – eller på nogle omstændigheder – som årsag til den situation, du nu står i. Nogle kan hænge fast i noget, der er sket for længe siden, og kommer lige som aldrig rigtig videre. Det kan blive et altødelæggende element i din tilværelse, og forhindre dig i at leve til fulde.

Det har aldrig skabt et godt liv at hænge fast i ting, der er sket for længe siden. Og det har aldrig skabt et godt liv at undlade at tage ansvar.

Kunsten er at lære at give slip, at handle og at komme videre. På den måde kan du selv i høj grad acceptere de ting, der måske ikke altid lige kan blive, som du helst ønsker det. Og ved at selv at tage ansvar vil du også meget lettere kunne forme dit liv, som du ønsker det.

Slip rollen som offer og gør dig selv stærkere!

Hvis det er svært at give slip helt af dig selv, så bed om hjælp!

Det er blevet en vane for os her i Danmark at forholde os lidt reserverede over for hinanden. Mange mennesker går blot forbi hinanden på gaden og gør alle mulige krumspring for ikke at komme til at kigge på hinanden – for slet ikke at nævne, at vi for alt i verden ikke må smile eller hilse venligt på hinanden. Vi bliver nemt meget upersonlige og ligegyldige over for hinanden, hvor vi konstant sætter os selv i verdens centrum – på bekostning af medmenneskelig varme og nærvær. Men hvorfor ikke bryde denne ærgerlige vane og begynd at hilse på hinanden. Eller bare smil eller se på hinanden, når vi kommer forbi hinanden på gaden. Også selvom det ikke er nogen, vi kender. Så vær med til at sprede lidt glæde og gøre verden til et bedre sted – Smil…! Og med stor sandsynlighed vil verden smile tilbage før eller siden…. 🙂

Et yderst velkendt scenarie ved tankemylder er den der med at være fuldstændigt udkørt og bare ikke kan tænke på andet end det øjeblik, hvor man endelig kan lægge hovedet på puden for at slippe dagen og sove. Og når du så ligger der, begynder tankerne at myldre frem fra alle mulige sprækker og revner i sindet.

Der er ofte hverken hoved eller hale på dem. Tankemylder kan opleves som om, at alle tankerne kommer frem på én gang med stigende fart og minder lidt om en tornado, der suser rundt i hovedet og ikke er til at stoppe. En tanketornado som gør, at når du ligger der og allermest har brug for at slappe af og sove og genoplade, så er der absolut ingen ro at finde. Det er som om at alle tankerne presser sig på og mener, at de alle er MEGET vigtige. Tanker du føler, du er nødt til at forholde dig til på den ene eller den anden måde. Og de kommer i en ustoppelig strøm – som tøj der hvirvles rundt i en tørretumbler

Svært ved at være tilstede?

Det kan også være, at du oplever problemer med at være ordentlig tilstede, når du er sammen med andre, fordi i dit sind er et eller flere andre steder? Eller måske har du svært ved at fokusere på det, du laver lige nu og her, fordi du i tankerne laver 47 andre ting på én gang. Så er der et par nemme, gode råd til at få ro i hovedet, så du kan slappe af, sove godt og være nærværende.

At tømme hovedet når der er tanker

Når vi oplever tankemylder, har vi ofte svært ved at finde ro, fordi vi har oplevelsen af at have 100 tanker i hovedet på én gang. Egentligt er det oftest blot nogle ganske få tanker, der kører rundt i hovedet på os. Men fordi vi hele tiden flytter fokus fra den ene tanke til den næste, så kan det virke som om, der er uendeligt mange tanker. I virkeligheden er det måske kun 3-5 ting, vi tænker over.

Så en god ting er her at få samlet tankerne. Og det gøres lettest ved at beskrive den. Gøre dem konkrete. Derfor er det bedste at gøre, at skrive ned. Anskaf dig en notesbog eller et stykke papir, hvor du kan formulere og nedfælde dine tanker. Der sker noget magisk, når du skal beskrive noget, for så tvinger du dit sind på at fokusere på lige netop det. Altså: hjernen holder fokus. Og det andet fantastiske der sker er, at du finder ud af, at der oftest kun er nogle få tanker (og ikke de 100 tanker, som det føltes som). Grunden til, at de føltes som mange flere var bare, at de hvirvlede rundt i en fart. Så det var svært at skelne den ene tanke fra den anden og de kom blot til at føles som én stor udefinérbar masse.

Se og hør de gode råd her!

Stress handler ikke nødvendigvis om for meget at lave. Måske har du tværtimod for lidt at lave….? Det kan også være, at du ikke føler, du får udlevet dine drømme eller udnyttet dine evner og egenskaber? Eller måske går du på kompromis med dine egne værdier…? Så stress handler ikke nødvendigvis kun om arbejdsbelastning eller travlhed.