HOLD PAUSER I HVERDAGEN – DET MENTALE FRIRUM!

Hold pauser i hverdagen, selvom du har travlt! I en travl hverdag kan vi nemt glemme at gøre plads til os selv. Vi kører derud af med alt det, vi skal. Vi skal støtte og være noget for vores partner, vores børn, vores forældre, vores venner og vores familie. Vi skal være den gode og gerne den perfekte medarbejder eller chef eller selvstændige erhvervsdrivende. Eller den ivrige jobsøger eller frivillige medarbejder med en hjertesag.

Uanset hvilke roller, vi har i livet, så glemmer vi ofte at tage vare på os selv også. Vi husker altid alt det, vi skal gøre for andre. Men når det kommer til at passe på os selv og til de ting, vi godt kunne tænke os at gøre for os selv, så har de ting det med at blive skubbet helt i baggrunden. Det sker alt for let, når andre og livet står og hiver i os.

 

Kunsten at skabe dit eget frirum til pause

Derfor er det vigtigt at kunne stoppe op og lige tage sig den pause. Men ikke bare tage den pause. Det er vigtigt, at du får skabt dit eget rum, hvor du virkelig kan få ro. Udfordringen er især, når du befinder dig i et rum eller i omgivelser, hvor du ikke er alene. Her kan det være udfordrende at skabe den ønskede ro. Men det er nødvendigt at kunne finde ud at trække dig mentalt lidt tilbage og lige trække vejret.

Hvis du har familie – og især hvis du har små børn, kan der være nogle små troldebasser, der kræver din opmærksomhed. Her er det stadig vigtigt, at du opdrager dem til at forstå, at du ind i mellem har brug for at trække dig tilbage. Så når går du ind i soveværelset (eller et andet sted) og så må du ikke forstyrres de næste 5-10 min, til du kommer ud igen.

Dette kan også være en aftale, du laver med dine kollegaer på arbejdspladsen, hvor der måske er et rum, hvor du kan være, og som du kan trække dig tilbage i, når du har brug for dit pusterum. Så uanset om du er hjemme eller på arbejde eller er ude et helt andet sted. Skab dit rum – et sted, hvor du kan trække dig tilbage. Og træk vejret – lad hjernen få ro!

 

Også det mentale frirum

Skulle det forholde sig sådan, at der ikke er mulighed for fysisk at trække dig væk fra det, der er, så er det vigtigt at lære dig selv at kunne lukke af og lukke ude. Det vil sige, at du øver dig i at sidde i kaos, men gå lidt ind i dig selv, trække vejret og lad hovedet og tanker være kun på lige nøjagtigt det. Intet andet.

På den måde træner du også dit sind og nervesystem i at bliver overbebyrdet. Du træner dit sind og nervesystem i selv at styre, hvad der sker, og hvad der må fylde i dit sind og dit liv. Du giver dig selv mulighed for at slippe din forholden-sig-til og analyseren og kan derved lade hjernen plads og overskud til at klare, hvad der nu skal klares.

Det er en måde til at holde det famøse bæger fra at blive fyldt. Så du undlader at ende et sted, der ligner stress. For du styrer. Og husker at stoppe op – hold pauser i hverdagen og træk vejret! Hver eneste dag! 🙂

God fornøjelse!

Pas godt på dig!

Kate

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.