Hvorfor lære at håndtere, når du i stedet kan få givet helt slip? Hypnosens virkemåde

Hvorfor nøjes med at lære at håndtere svære situationer, når du kan blive helt fri og forløst i stedet?
I denne video fortæller jeg om hypnose og hypnoseterapiens fordele i forhold til at bearbejde personlige temaer, som spænder ben for os i livet, fremfor blot at benytte sig af udelukkende samtaleterapi.
Med hypnosen kommer man for det første ofte meget hurtigt ned og får fat i problemets årsag eller kerne. Og når først man har fat i årsagen, så er det også hurtigere at få det løst. Altså man kan med hypnosen og hypnoseterapien med lettere få opløst den problemgivende årsag fuldstændigt, så du i stedet for at skulle lære at håndtere svære situationer i stedet for får muligheden for helt at give slip på problemet. På den måde slæber du ikke længere rundt på problemet, og du behøver dermed ikke længere være på vagt og tænke over, hvordan du gebærder dig og reagerer i visse situationer, for problemet vil ikke længere opleves som et problem. Kampen er afblæst, som man siger….
Og sikke en kæmpe lettelse, det er… !
Du kan i stedet leve dit liv og tage dig af det, du skal tage dig af – både svære ting og glædelige ting, uden at være bange for, om visse situationer vil fremprovokere tidligere tiders ubehagelige reaktioner.
Dette er muligt, fordi du i stedet for at arbejde med din fornuft (som foregår i den bevidste del af sindet), og som er der, du arbejder i ren samtaleterapi, kommer ned i den underbevidste del af sindet, hvor alle “reaktionsprogrammer” ligger indlejret og får såkaldt “omprogrammeret” reaktionerne. Du får ændret den måde, visse situationer opfattes på. Så du undertrykker ikke længere reaktioner. Nej, dine reaktioner og adfærd ændres helt af sig selv, fordi du nu oplever situationer på en anden måde – som noget, der ikke længere er farligt eller negativt.
Det betyder også, at i stedet for at skulle igennem meget lange samtaleforløb, kan du med stor sandsynlighed på meget kort tid komme mange års ubehageligheder til livs. Givet slip på dem og nyde et liv afslappet og glad og med muligheden for at bruge energien på ting, der giver mening i stedet.
Og som sagt bliver du fri for at tænke mere over de tidligere tiders problemer og udfordringer. For du behøver ikke at skulle håndtere, da du i stedet glemmer alt om de gamle følelser. De er væk…
Så du får livet tilbage!

Pas godt på dig!
Kærlig hilsen
Kate

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.